|
Hvem er vi?
Forretningsbetingelser
Hvad koster vi?
Priser er ligeså svære at fastsætte uden reelt kendskab til opgaven, som det er at stange frosne ærter med en sløv gaffel. Alt efter opgavens karakter og omfang kan du regne med en timepris fra kr. 350,- til 1.200,-
Mandskab til opgaverne - tjenere, stagehands osv. ligger på priser fra kr. 175,-/time
Faste priser eller tilbud?
Ved større arrangmenter laver vi gerne en fast, bindende aftale på honoraret. Sammen finder vi ud af, hvilke omkostninger der med sikkerhed kan forudsiges og dermed kan indgå som budgetterede omkostninger.
I det omfang Eventures By Miller er entreprenør, og dermed viderefakturerer kunden, tillægges der en fast procentsats, som rimelig betaling for besværet. Denne omkostning er i videst muligt omfang også indregnet i budgettet.
Vi kan naturligvis også arbejde udfra et fastlagt budget eller en fastlagt kuvertpris.
Provision
I forbindelse med arrangementer af direkte kommerciel karakter, samt i forskellige salgsituationer såsom indhentning af sponsorater, arbejder vi gerne efter en provisionsmodel - hvis vi tror nok på ideen!
Rabatter
Vi giver sjældent rabat på vore egne ydelser... For de er alle pengene værd! Men den rabat vi kan få kommer selvfølgelig dig og din event til gode. Det er fair...
Fair Trade
For det første tilslutter Eventures By Miller sig Fair Trades principper, som helt basalt går ud på at sikre producenter i tredjeverdens lande reelle priser, som så kan sikre dem og deres lokalsamfund en levedygtig udvikling og dermed en tålelig tilværelse. Men i det hele taget handler det om at opføre sig med gensidig respekt i forretningssammenhæng.
Læs mere på www.fairtrade.dk eller download kriterier som pdf.
Ophavsret og det med småt
Ethvert oplæg eller tilbud, som udarbejdes af Eventures By Miller betragter vi som vores ejendom. I det omfang vi får entreprisen er oplægget naturligvis en del af denne. I det omfang der ikke laves aftale med Eventures By Miller og hele oplægget eller dele af det benyttes, faktureres et nærmere fastsat beløb.
Ligeledes gælder, at hvis Eventures By Miller producerer oplæg o.a. på opfordring, faktureres et beløb svarende til tidsforbruget i det omfang oplægget ikke benyttes.
Betalingsbetingelser
Typisk skal vi have 50% ved kontraktens indgåelse, 40% en uge inden afvikling
og resten umiddelbart efter afviklingen, men i bund og grund er vi tilbage ved
de før omtalte ærter...
|
|